Fælles sprog

De rigtige ord – fremmer forståelsen og resultatet

 

Bruger vi tid nok på, at blive enige om hvilken betydning et ord har – så man ikke går fejl af hinanden bagefter? Mit påstand er, at der muligvis bruges masser af tid, men at det ikke gøres systematisk nok, til at kunne bruges i det videre forløb.

 

2 sider af samme sag

Kender du situationen, hvor du synes det kommende projekt vendes en gang for meget, og du bare har brug for at komme i gang – eller den modsatte situation, hvor du synes, at projektet endnu ikke er klart nok defineret, til at det sættes i gang?

 

De 2 situationer adskiller sig kun fra hinanden ved, at du mener at have overblikket i første tilfælde, og ikke mener at have det, i den anden situation.

 

 

De andre personer som er involveret i projektet, kan da være enten på “dit” hold eller det andet.

 

Mine erfaringer med projektarbejde er, at mange ikke lykkedes, fordi vi alligevel ikke har forstået hvad de andre mente…den gang hvor alle ellers blev enige!

 

Klar kommunikation

Vi taler og skriver simpelthen “forbi” hinanden. Og mange gange er det fordi de forretningsmæssige ord vi bruger, ikke har en klar entydig betydning alle deltagerne i projektet.

 

Prøv bare at lave en simpel øvelse.

 

Bed 5 personer om på en post-it at svare på spørgsmålet “Hvad er en forretningsproces?”

 

Jeg vil gætte på, at der kommer mange forskellige bud. Nogle vil måske forklare at “en forretningsproces er en samling af arbejdsgange”. Andre kunne svare “en forretningsproces er det arbejde som sker mellem to (del-)mål”. For andre igen, kan det være rigtigt at svare “en forretningsproces er en beskrivelse af en række forretningsorienterede handlinger”.

 

Der er mange tolkninger af ordet “forretningsproces”, og afhænger selvfølgelig delvist af konteksten hvori ordet bruges.

 

Grundlæggende handler det dog om, at man i projektet bliver enige om hvilken betydning man ligger i det enkelte centrale ord og begreb.

 

Fælles grundlag

En ord- og begrebsdefinitionsliste er derfor et rigtigt godt sted at starte. En liste som kan genbruges og forædles fra projekt til projekt. Det giver et fælles sprog og understøtter derved den fælles forståelse af projektet.

 

Mit bidrag til at skabe bedre forståelse i projekter er, at udarbejde en liste med ord og begrebsforklaringer indenfor disciplinen Business Process Management. Listen er udarbejdet med udgangspunkt i original udgaven “Business Process Manifesto” udgivet af organisationen BPTrends’ chairman Roger Burlton. BPTrends er den førende organisation inden for forretningsorienteret procesarbejde i verden.

 

Jeg hører gerne om, hvad du synes om oversættelsen – og hvilke svar du fik ind som bud på “hvad er en forretningsproces?”

 

Manifestet på 7 sider finder du her.

Samarbejdspartnere...

KONTAKT DETALJER

 

Nørrevænget 44

DK-3500 Værløse

CVR 39157225

+4531240451

FØLG OGSÅ...

 

Der opdateres løbende på linkedIn. Så følg hellere med...

Copyright @ All Rights Reserved